- Alle hverdage mellem 8 - 17
- kontakt@seksualvejleder-egestorp.dk
- +45 2889 1617
Emilie, 14 år, med moderat nedsat funktionsniveau og Downs syndrom, har netop oprettet en profil på sociale medier. Hun deler billeder af sig selv og skriver kommentarer, der kan virke upassende, som f.eks. at hun ønsker at finde en kæreste og dele billeder fra hendes private liv.
Emilie har svært ved at forstå, hvem der kan se hendes indhold, og hvordan man beskytter privatliv på nettet. Hun er ofte begejstret over at få opmærksomhed fra de personer, der kommenterer hendes opslag, især hjerterne på instagram. På grund af hendes kognitive udfordringer har hun svært ved at forstå de risici, der følger med at dele personlige oplysninger offentligt.
Spørgsmål:
Hvordan kan personalet bedst støtte Emilie i at bruge sociale medier på en ansvarlig måde og hjælpe hende med at forstå privatlivets grænser?
Jonas, 16 år, har udviklingshæmning og er diagnosticeret med Fragilt X syndrom. Han har svært ved at forstå sociale normer og udviser ofte grænseoverskridende adfærd. Dette omfatter forsøg på at kysse yngre piger uden samtykke og røre ved dem, hvilket skaber ubehag for de andre elever.
Jonas reagerer ofte med frustration og aggression, når han bliver bedt om at stoppe, og han forstår ikke, hvorfor hans adfærd er upassende. Personalet er bekymrede for hans vanskeligheder med at forstå samtykke og grænser, og de ved ikke, hvordan de bedst kan hjælpe Jonas med at ændre denne adfærd.
Spørgsmål:
Hvordan kan personalet arbejde med Jonas og støtte ham i at forstå de sociale normer for samtykke og respektfuld adfærd?
Mikkel, 18 år, har et multihandicap, herunder både fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse, som følge af autisme og cerebral parese. Mikkel er ikke i stand til at kommunikere verbalt, men hans forældre og personalet har bemærket, at han udviser seksuel adfærd, som f.eks. at røre ved sig selv i offentligheden.
Mikkel sidder i kørestol og har brug for personalets hjælp til at komme omkring. Han har svært ved at forstå de sociale normer omkring seksuel adfærd og kan ikke udtrykke sig verbalt omkring sine behov. Mikkel bliver ofte overstimuleret i sociale situationer, hvilket kan føre til, at han tager hårdt fat om sin penis og klemmer til. Det gør Mikkel både i fællesrummet i klassen, på ture eller i svømmehallen.
Spørgsmål:
Hvordan kan personalet støtte Mikkel i at forstå, hvornår og hvordan det er passende at udtrykke sig, samtidig med at de respekterer hans behov for at røre ved sig selv?
Maria, 16 år, med autisme og ADHD har for nylig begyndt at udtrykke, at hun ikke føler sig som en pige, og at hun ønsker at identificere sig som dreng. Maria har altid haft en god verbalsprogsevne og hun har været nysgerrig på kønsidentitet i et stykke tid og har ofte spurgt sine forældre og lærere om, hvad det betyder at være en dreng.
Maria har svært ved at finde et sted for sig selv i de kønsnormer, hun ser omkring sig, og hun føler sig ofte misforstået. Hun er blevet mere åben om sine tanker og ønsker at skifte sit kønsudtryk, f.eks. ved at begynde at klæde sig anderledes og bruge et maskulint navn.
Maria har dog også mødt modstand fra sine jævnaldrende og lærere, som ikke helt forstår hendes ønske om at ændre sin kønsidentitet. Maria har svært ved at kommunikere sine følelser omkring dette emne, og det skaber frustration for hende, da hun ikke føler, at andre forstår, hvad hun går igennem.
For en uge siden fortalte Maria sin kontaktperson at hun ikke ønskede at leve mere.
Spørgsmål:
Hvad gør I nu som personalegruppe?
Albert, 14 år, med svært nedsat funktionsniveau som følge af en fysisk funktionsnedsættelse og kateter, udviser ofte seksuel adfærd i offentlige områder, som f.eks. at onanere, når han er alene med personale i fællesområder. Personalet har forsøgt at forklare Albert de sociale normer, men hans forståelse er begrænset.
Spørgsmål:
Hvordan kan personalet hjælpe Albert med at forstå de sociale grænser og finde måder at imødekomme hans behov uden at han udviser seksuel adfærd i uønskede sammenhænge?
Anir er 16-årig og bor på et opholdssted. Han har ADHD, en tilknytningsforstyrrelse og generelle indlæringsvanskeligheder.
Han har udvist en adfærd, hvor han førte en skarp genstand op analt på sig selv. Den adfærd blev observeret af personalet, og der blev iværksat en samtale med ham om grænser og passende adfærd. Herudover fjernede personalet den skarpe genstand.
Anir gjorde to dage efter det samme i sin bolig, blot med en lignende genstand han havde taget fra fællesstuen. I dette tilfælde begyndte Anir at bløde voldomt, og personalet ringede 112.
Genstanden havde lavet et hul på tarmen, og han blev opereret.
Spørgsmål:
Hvad gør personalet nu?
Vitus er en 10-årig dreng med autisme og en IQ på 30. Han går stadig med ble og har ikke et verbalt sprog. Personalet har bemærket, at han gentagne gange selv stimulerer sig selv i indgangspartiet/hallen, hvor andre kommer ind og ud af skolen. Personalet har forsøgt at sige nej og forklare ham, at hans adfærd skal udføres derhjemme.
I det fleste tilfælde laver personalerne en magtanvendelse. Vitus reaktion på magtanvendelserne kan til tider munde ud i selvskade, hvor han slår hovedet mod gulvet eller væggen.
Spørgsmål:
Hvordan kan personalet bedst støtte Vitus?
Leila er 12 år, med iransk baggrund. Hun har et svært kognitivt nedsat funktionsniveau og har svært ved at forstå og håndtere hendes menstruation. Hun har ofte svært ved at forstå kroppens signaler og den hygiejniske praksis, der følger med menstruation.
Når Leila får menstruation, forsøger hun gentagne gange at fjerne sin ble og røre ved menstruationsblodet. I nogle tilfælde har hun endda forsøgt at spise blodet, hvilket har skabt bekymring hos hendes forældre og personale.
Forældrene, som begge har en iransk baggrund, har forsøgt at finde løsninger for at støtte Leila, og som en tilgang er de begyndt at give hende en bodystocking på, som forhindrer hende i at fjerne bleen. Selvom denne tilgang har reduceret nogle af de uhensigtsmæssige handlinger, har personalet observeret at Leila bliver meget ulykkelig.
Spørgsmål:
Hvordan kan personalet og forældre arbejde sammen for at finde en passende løsning, som kan hjælpe Leila?
Ellen og Anna er hhv. 12 år og 13 år. De har begge autisme og verbalt sprog, og generelle indlæringsvanskeligheder. Anna på 13år bruger ble og er mere begrænset i sine sproglige nuancer end Ellen.
Begge bruger boardmaker i dagligdagen og begge har brug for personale støtte til forskellige ting i løbet af dagen. Begge elever er blevet observeret flere gange udvise interesse for hinanden på en fysisk måde, hvor de ønsker at ligge ovenpå hinanden og lugte til hinandens numser.
Denne adfærd blev opdaget af personalet, som har stoppet dem gentagne gange og forsøgt at forklare, at sådan adfærd ikke er passende på skolen. Eleverne har dog fortsat denne adfærd og er nu begyndt at gøre det i et mere afsondret område, nemlig et legehus på legepladsen.
Personalet er bekymrede for, at eleverne ikke forstår grænserne for passende adfærd og har svært ved at adskille venskab og seksualitet. De ønsker at sikre, at adfærden ikke bliver mere problematisk, og samtidig hjælpe eleverne med at forstå, hvad der er passende fysisk kontakt.
Spørgsmål:
Hvordan kan personalet hjælpe pigerne med at forstå grænserne for fysisk adfærd, og hvordan kan de støtte dem i at udvikle sunde relationer uden at udvise upassende adfærd?
Mette, en 14-årig elev med moderat udviklingshæmning har svært ved at forstå sociale normer og grænser omkring seksualitet, og hendes forældre har efterspurgt, at hun får seksualundervisning og har brug for en grundlæggende forståelse af sin egen krop og seksualitet.
Der opstår hurtigt en konflikt i klasseteamet, da hverken læreren, Jesper, som også underviser i dansk, eller pædagogen, Anette, føler sig fagligt klædt på til at tage ansvar for seksualundervisningen. Jesper mener, at han ikke har den nødvendige viden eller de rette metoder til at undervise Mette i et så følsomt emne, og han føler sig usikker på, hvordan man taler om emner som seksualitet med elever med særlige behov, især pigerne. Anette, som arbejder tættere med Mette i hverdagen, føler også, at hun ikke har de nødvendige redskaber til at undervise om seksualitet på en passende og professionel måde, selvom hun har en tættere relation til Mette.
Begge parter er bekymrede for at påtage sig ansvaret for undervisningen, fordi de ikke føler sig tilstrækkeligt forberedte eller uddannede til at håndtere et så følsomt emne korrekt.
Spørgsmål:
Hvordan kan Jesper og Anette håndtere deres usikkerhed omkring seksualundervisningen for Mette, når ingen af dem føler sig tilstrækkeligt fagligt klædt på?
Hvordan kan de finde ud af, hvem der skal tage ansvaret for undervisningen i et så følsomt emne, og hvad kan der gøres for at sikre, at de er tilstrækkeligt forberedte på at vejlede Mette i et emne, de føler sig usikre på?
Sara er en 11-årig pige med svær udviklingshæmning og uden verbalt sprog. Sara kommunikerer med en mappe med piktogrammer og er 1:1 med et personale hele tiden.
I har som personalet har bemærket, at Sara har ændret sin adfærd over de sidste par uger. Hun er blevet mere tilbagetrukket og mut.
En af dine kollegaer, Yvonne, lagde mærke til, at Sara i sidste uge havde svært ved at deltage i gymnastik, hvor hun skulle klæde sig om. Hun nægtede at lade Yvonne hjælpe med at skifte tøj, noget der normalt ikke ville være et problem for hende. Da Yvonne kunne se at timen begyndte, insisterede hun på at hjælpe Sara, hvorefter Sara brød i tårer.
En anden episode udspillede sig to dage efter, hvor Sara skulle have hjælp med toiletbesøg. Sara skreg da hun tissede og sagde ”Av”.
Yvonne tager episoderne op til jeres teammøde.
Spørgsmål:
Hvordan reagerer du? Og hvad gør i som team nu?
Charlotte er 19 år gammel og går på STU. Hun har ADHD og moderate indlæringsvanskeligheder. Charlotte har haft en vanskelig opvækst, da hendes mor forlod hjemmet, da Charlotte var 3 år gammel.
Da hun var 10 år, blev hun anbragt udenfor hjemmet, efter at hendes far, som var alkoholiker, gentagne gange havde udvist seksuel adfærd overfor hende. Dette inkluderede upassende berøringer og opfordring til seksuel adfærd.
Charlotte klæder sig ofte udfordrende, med korte kjoler, nedringede bluser og netstrømper. Hun har i al fortrolighed fortalt, at hun tilbyder seksuelle ydelser for penge, som hun bruger til fornøjelser og “sjove” ting.
Spørgsmål:
Hvad gør du nu?
En ung elev på STU, som har autisme og udviklingshæmning, har udvist en adfærd, hvor han ruller små kugler af sin afføring når han er på toilettet. Personalet bemærkede, at han havde disse kugler siddende bagpå sine bukser, hvor andre elever var til stede. Denne adfærd har skabt en situation, hvor personalet er usikre på, hvordan de bedst håndterer det, samtidig med at de tager hensyn til beboerens behov og sikrer, at de andre beboere føler sig trygge.
Spørgsmål:
Hvordan kan vi som personale håndtere denne adfærd på en værdig og respektfuld måde, der samtidig tager højde for beboerens autisme og udviklingshæmning, og hvordan kan vi sikre et trygt og respektfuldt miljø for alle beboere?
Johanna er 16 år og har autisme samt skizotopi.
Hun bor i et opgangsfællesskab med 8 andre beboere og personale støtte. Johanna klarer mange ting selv i løbet af sin hverdag, indkøb, personlig hygiejne, og tager selv til og fra arbejde i den lokale Coop 365. Johanna har svært ved at styre sin følelser, og hendes humør kan svinge voldsomt, så hun kan have brug for en del støtte i sine sociale relationer. Herudover hjælper personalet hende også med at strukturere hendes hverdag.
Johanna har en kæreste fra sin aftenklub, som hun går i en gang om ugen. De har været kærester i 1,5 år.
Johanna har givet udtryk overfor sin mor og personalet, at hende og hendes kæreste vil have et barn.
Johannas mor vil have, at hun bliver steriliseret, og vil bestille en tid til snakken hos familiens læge.
Spørgsmål:
Hvad gør du nu?
© 2025 Seksualvejleder Egestorp – Designet af Aveo web&marketing