Her finder du korte praksisnære cases om seksualitet hos børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser og / eller neurodivergens.
Casene kan bruges som udgangspunkt for faglige drøftelser i personalegrupper, på teammøder, temadage eller i supervision på specialskoler, i aflastningstilbud og i botilbud for børn og unge.
Formålet er ikke at finde én rigtig løsning, men at støtte udviklingen af et fælles fagligt sprog og skabe større tryghed i arbejdet med situationer, hvor krop, grænser, relationer og seksualitet fylder i hverdagen.
I mit arbejde med personalegrupper tager refleksionen ofte afsæt i modellen Rygsæk–Bro–Hus, som hjælper med at undersøge samspillet mellem barnets eller den unges udvikling og forudsætninger, relationen og de pædagogiske rammer omkring situationen.
Sofie er 14 år og bor på et behandlingstilbud. Hun har autisme og en tilknytningsforstyrrelse.
Personalet oplever, at Sofie flere gange om ugen opsøger en mandlig medarbejder. Hun søger hans opmærksomhed og vil gerne være tæt på ham i løbet af dagen.
Medarbejderne er i tvivl om, hvordan de bedst kan forstå og møde Sofies kontakt til ham, samtidig med at de bevarer tydelige professionelle rammer.
Refleksionsspørgsmål:
Jonas er 12 år og går i specialskole. Han har autisme, ADHD og et udviklingshandicap.
Personalet oplever, at Jonas indimellem selvstimulerer i undervisningen eller i fælles aktiviteter. Når medarbejderne gør ham opmærksom på det, stopper han kortvarigt, men vender senere tilbage til adfærden.
Der er usikkerhed i personalegruppen om, hvordan situationerne bedst kan håndteres.
Refleksionsspørgsmål:
Emma er 15 år og kommer i aflastning hver tirsdag og hver anden weekend. Hun har en let kognitiv funktionsnedsættelse.
Personalet bliver opmærksomme på, at Emma skriver med personer, hun ikke kender, på sociale medier som TikTok og Instagram. Hun deler billeder af sig selv og omtaler en af dem som sin kæreste.
Medarbejderne er i tvivl om, hvordan de bedst kan støtte Emma i situationen, og hvilken rolle de har i forhold til samarbejdet med hendes forældre.
Refleksionsspørgsmål:
Noah og Maja er begge 13 år og går i samme specialklasse. Noah har autisme og udviklingshandicap. Maja har et udviklingshandicap, har ikke verbalt sprog og har behov for omfattende støtte i hverdagen. ’
Personalet oplever, at Noah ofte søger fysisk kontakt med Maja. Det kan være svært at vurdere, hvordan Maja oplever kontakten.
I personalegruppen er der usikkerhed om, hvem der har ansvar for at tage situationen op med eleverne, og hvordan der kan arbejdes pædagogisk med relationen i hverdagen.
Refleksionsspørgsmål:
Jeg holder temadage, procesforløb og rådgivningsforløb for personalegrupper om seksualitet hos børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser og / eller neurodivergens.
I forløbene arbejder vi bl.a. med de dilemmaer, der fylder hos jer i hverdagen, f.eks.:
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis I ønsker et forløb med afsæt i de dilemmaer, der fylder hos jer i arbejdet med børn og unge.