Jeg samarbejder med organisationer, faglige aktører og myndigheder om at udvikle viden, kvalificere praksis og sætte seksualitet på dagsordenen på special- og socialområdet.
Ekstern konsulentrådgivning
Som ekstern rådgiver for Red Barnet har jeg bidraget til udviklingen af rådgivningstjenesten “Tal med os”, der tilbyder anonym rådgivning til unge, forældre og fagpersoner med bekymringer omkring seksuelle tanker og handlinger.
Jeg har bidraget med viden, metoder og perspektiver i sager, hvor børn, unge eller voksne med kognitive funktionsnedsættelser indgår, herunder med fokus på at kvalificere rådgivernes tilgang, sikre etisk og fagligt relevante svar og give sparring på konkrete cases.
Ekstern konsulent – seksualundervisning
Hos Sex & Samfund har jeg arbejdet som ekstern konsulent med seksualundervisning på botilbud for unge og voksne med funktionsnedsættelser.
Faglig kvalificering af undervisningsmateriale
Som ekstern faglig ekspert har jeg bidraget til at kvalificere undervisningsmateriale til seksualundervisning på STU, FGU og andre specialtilbud.
Faglige debatter og formidling
Jeg har deltaget på Folkemødet i faglige arrangementer om seksualitet, handicap og sociale problemstillinger – blandt andet i samarbejde med Socialt Indblik og Sex & Samfund.
Her har jeg bidraget med seksualfaglige perspektiver fra special- og socialområdet og været med til at sætte fokus på seksualitet, rettigheder og de dilemmaer, der kan opstå, når mennesker har behov for særlig støtte.
Fagligt bidrag – Seksualitet på dagsordenen
Jeg har bidraget med seksualfaglig viden og sparring i forbindelse med Social- og Boligstyrelsens arbejde med “Seksualitet på dagsordenen”.
Fagligt webinar
Fagligt webinar for DACS om individualiserede seksualfaglige tilgange på special- og socialområdet.
Faglige forældreoplæg
Jeg har afholdt faglige oplæg for forældre gennem Landsforeningen Downs Syndrom med fokus på seksualitet, pubertet, grænser og selvbestemmelse – og på, hvordan forældre kan støtte deres barn med viden, tryghed og konkrete seksualpædagogiske tilgange.
2026
2025
Som ekstern rådgiver for Red Barnet har jeg
bidraget til udviklingen af deres rådgivningstjeneste Tal med os, der tilbyder anonym rådgivning til unge, forældre og fagpersoner med bekymringer omkring seksuelle tanker og handlinger.
Her har jeg som ekstern specialist i seksualitet og udviklingshandicap hjulpet rådgiverne med viden, metoder og perspektiver – særligt i de sager, hvor henvendelsen handler om børn, unge eller voksne med kognitive funktionsnedsættelser.
Jeg hjalp Red Barnet med at:
2025
Hos Sex & Samfund havde jeg en rolle som ekstern konsulent til seksualundervisning på botilbud for unge og voksne med funktionsnedsættelser.
2024
En podcast med formanden for Landsforeningen Downs Syndrom Line Natascha Larsen – Når puberteten rammer børn med udviklingshandicap, er det godt at være forberedt. Men hvordan? For seksualitet og kognitiv udvikling følges ikke altid ad.
2024
Som ekstern ekspert hjalp jeg SUMH med at kvalificere undervisningsmaterialer til undervisning i seksualundervisning på STU, FGU og andre specialtilbud.
Se undervisningsmaterialet her: Seksualundervisning på STU og FGU